Ledige lokaler

Ønsket med centeret er at skabe livsglæde og synergi for både kunder, behandlere og undervisere – og samtidig skabe frihed og muligheder til at udvikle vores individuelle virksomheder under samme tag. Åbenhed, synergi, kollegaskab og empati er derfor nøgleordene i vores hus.

Huset består af behandlerlokaler, flot stort fælleskøkken, to toiletter, omklædningsrum i kælderen, vaskerum og varelager i kælderen, en fin grøn have og et venteværelse. Dertil kommer en dejlig stor yogasal som sammen med venteværelset kan lejes til workshops, kurser, uddannelser, undervisning mm.

Huset er smukt nyistandsat til os; vi har fine valnøddetræsgulve i hele huset, der er dobbelttermoruder, hvorfor vi kan arbejde og behandle i ro og fred i huset og alle rum har store vinduespartier, som kan åbnes med masser af naturligt lys.

Hvis du lejer dig ind halvtid eller fuldtid indretter du selv dit behandlerlokale – dog i samarbejde med en eventuel samlejer, hvis du vælger at have lokalet på halvtid.

Du kan også leje dig ind én fast dag om ugen i et dejligt 16 m2 lokale, som er simpelt møbleret med briks samt samtalestole og bord.

Ledige lokaler

Vi har et dejligt lokale ledigt halvtid eller fuldtid på ca. 16 m2 pr. 1. august 2018. 

Yogasalen:

Yogasalen er ledig midt på dagen tirsdag-fredag, aftenener efter kl. ca. 20 samt:

  • mandage morgener / formiddage
  • tirsdage formiddage
  • tirsdage aftenener
  • onsdage morgener / formiddage
  • torsdage morgener
  • fredage formiddage

Vi vil gerne invitere en kollega eller to mere velkommen til at undervise i yogasalen – og gerne med undervisning indenfor: yoga (gerne flow, restorativ, living yolates, gravidyoga, efterfødselsyoga mm), qigong, tai chi og lignende, som ønsker at undervise på de ledige tider.

Leje af lokale til events, kurser og uddannelser

Lokale på ca 30 m2 kan lejes til workshops, mindre foredrag mm.

Yogasalen kan lejes til uddannelser, kurser og lignende. Der er plads til op til 20 deltagere på måtter og 40 stole ved foredrag.

Kontakt Isabelle, hvis du er interesseret i en fremvisning: 60 54 09 74

Vores smukke hus er eftertragtet. Skulle du ønske at blive skrevet op på en venteliste til ledige lokaler kan du sende en mail til: isabelle@zenliv.dk