Forløb for kvinder i overgangsalderen

 

– foredrag, kostvejledning, akupunktur og yoga

Er du én af de mange kvinder, der er generet af symptomer relateret til overgangsalderen, og ønsker du at afhjælpe symptomerne på naturlig vis? Så har du nu mulighed for at deltage i et samlet forløb, hvor både yoga, akupunktur og kostvejledning indgår.

Et helhedsorienteret forløb, der inddrager og forener det bedste fra den østlige og vestlige tankegang med henblik på at genskabe kroppens naturlige balance. Gør noget godt for dig selv og deltag i dette forløb, så du kan starte året med færre gener og fornyet overskud.

Forløbet indeholder:

  • Workshop med foredrag, yoga og akupunktur
  • 3 x kostvejledning af 30 minutter
  • 6 x yoga (Første gang på workshoppen)
  • 4 x akupunktur (Første gang på workshoppen)

Forløbet starter med en workshop søndag den 4. marts 2018 kl. 10.00-14.00. Datoer for efterfølgende kostvejledning, yoga og akupunktur aftales og bookes individuelt.

Sted: Zenliv Sundhedscenter, Bagsværdvej 72B, 2800 Kongens Lyngby

Intropris: kr. 3.495,- for det samlede forløb.

Tilmelding: Du tilmelder dig forløbet HER.

Antal deltagere: Højst 14 deltagere og mindst 6 deltagere for gennemførelse.

Program

10.00 – 10.45  Hvad sker der i kroppen ved overgangsalder, og hvilken forskel kan kost og motion gøre? / Ved Rikke Høyer

10.45-11.00    Pause

11.00-11.15      Akupunktur som behandling af hedeture, tankemylder og søvnbesvær / Ved Rebekka Simonsen

11.15-11.30      Yogas påvirkning af kirtler / Ved Isabelle Jørgensen

11.30-11.45      Pause

11.45-12.45      Yoga

12.45-13.45     Akupunktur og afspænding

13.45-14.00     Fælles afrunding og bestilling af individuelle tider

Kostvejledning, yoga og akupunktur arbejder på forskellige områder og med forskellige tilgange, men de understøtter alle det fælles mål, nemlig at du kommer til at opleve positive forandringer og færre gener i overgangsalderen.

Kostvejledning

Omkring overgangsalderen sker der en del ændringer i vores kroppe, som kan være vanskelige at takle. Vores hormonbalance ændrer sig og kan give os gener i form af hedeture, men også kroppens muskel- og knoglemasse samt stofskifte ændrer sig. Med små tilpasninger i din hverdag kan du afhjælpe og forebygge mange af disse normale forandringer, så du fortsat kan have en sund, stærk og rørig krop.

Dette forløb indeholder et foredrag på workshoppen om disse forandringer med gode råd til justeringer i kost og motionsvaner. Efterfølgende får du tre individuelle samtaler med Rikke om lige netop dine udfordringer med kost og motion, samt mulighed for vejning på impedansmåler, der bl.a. anslår din kropssammensætning.

Læs mere om Rikke og hendes kostvejlening HER.

Yoga

Yoga har en fantastisk virkning på de mange symptomer og gener, som mange kvinder oplever i overgangsalderen. Ved hjælp af tryk på kirtler og organer kombineret med lange blide stræk af bindevæv og meridianbaner støtter du kroppens naturlige processer og afhjælper de mange ubalancer og gener, som kvinder kan opleve i overgangsalderen.

Dette forløb består af 6 gange yoga, så du kan mærke den positive effekt, yogaen har på din krop og de gener, som du måske oplever. Isabelle forklarer undervejs kort om kirtlernes virkning på hormonbalancen, stofstiftet, blodsukkeret mm. Den første gang på workshoppen er en særligt tilrettelagt undervisning med fokus på udvalgte stillinger og vejrtrækningsøvelser fra den klassisk hatha yoga og yin yogaen, som kan afhælpe symptomerne i overgangsalderen. Efter workshoppen kan du deltage 5 gange på et valgfrit ugentligt yogahold i klassisk Hatha yoga eller blid yin yoga.

Læs mere om Isabelle og hendes yogaundervisning HER.

Akupunktur

Mange kvinder i overgangsalderen oplever hedeture både om dagen og om natten. Det kan være generende og irriterende, men det kan også betyde afbrudt nattesøvn og søvnproblemer. Således kan hedeturene føre til søvnløshed, der igen kan give tankemylder, træthed og i sidste ende stressrelaterede symptomer. Der opstår altså en negativ spiral, der kan være svær at bryde. Akupunktur kan afhjælpe hedeturene og give ro i både hovedet og kroppen, så den negative spiral brydes og kroppens balance genoprettes.

Mange oplever effekt efter første akupunkturbehandling, men som regel skal du regne med 3-5 behandlinger for en mærkbar effekt. På dette forløb indgår 4 gange akupunktur. Den første gang er på selve workshoppen, hvor behandlingen indgår som en del af afslapningen under yogaen. Herefter booker du selv de sidste tre individuelle gange hos Rebekka, som tilpasser og skræddersyr behandlingen til dig.

Læs mere om Rebekka og hendes akupunkturbehandling HER.